Om Lorihold

Følgende artikel er fundet på Internettet. Skrevet af en belgisk lorifan.

Lorihold:

1. del
introduktion

Fugle har været holdt i fangenskab i mange år. mest som kæledyr, men nogle gange som en del af en hobby, opdræt af fugle. Specielt papegøjer har en stor tiltrækning på grund af deres mange farver og store intelligens. Indtil for ca. 20 år siden holdt de fleste forskellige frøspisende papegøjer og parakitter. Fuglene var nemme at holde, da det eneste de krævede var en god frøblanding og vand.

Men da der blev importeret mere specielle fugle, opdagede mange opdrættere at det krævede mere end tørt frø og vand. Et bredt spekter af frugt og grønsager var nødvendige for at holde de mere vanskelige arter i live og i ynglekondition. Markedet blev oversvømmet med undulater, dværgpapegøjer og forskellige Australske og Afrikanske papegøjer.

Efter en periode tabte nogle fugleholdere deres interesse for disse fugle og krævede nye udfordringer. En gang imellem blev der importeret nogle få smukt farvede fugle.
Importørerne hævdede at de kunne leve af "en blanding af solsikkefrø og brød med honning".
Disse fugle blev kaldt lorier.

De var pragtfuldt farvede fugle. Meget kønnere end de fleste papegøjer og parakitter. Desværre var der næsten intet at finde om disse fugle i bøgerne, men de første pionerer opdagede hurtigt at disse fugle krævede mere end frø og brød med honning. En ny udfordring var født, at holde og opdrætte lorier.

Tidligere var det mest australske lorier som blev importeret som bjerglorien. Det var de første fugle man havde opdræt med. Lorier blev hurtigt "smitsomt" og flere mennesker ønskede disse fugle.
Nu i 1998 er mængden af forskellige arter som bliver holdt større end nogensinde.
Også flere mennesker end nogensinde har lorier i deres samling, måske under indflydelse af den
"Belgiske Loriklub".

Det vi ofte ser er at nogle starter op med lorier for hurtigt at stoppe igen. Hvorfor er det sådan? Opdager folk efter de har købt lorier at det kræver mere arbejde en andre papegøjer? Vi håber at denne artikel som er skrevet specielt for dem som vil begynde eller lige er begyndt med lorier vil få opklaret nogle misforståelser. Emner som: overvejelser før køb, køb af lorier, bure, foder, opdræt, sygdom og forskellige slags lorier vil blive behandlet.


2) overvejelser før køb.

Før man begynder at holde lorier er det vigtigt at man stiller sig selv følgende spørgsmål.

Hvor meget tid vil/kan jeg bruge på min hobby ?

Hvor mange penge kan/vil jeg bruge ?

Hvad siger naboerne til støjen ?

Hvor meget plads har jeg ?

Til ovenstående spørgsmål har jeg følgende kommentarer.


1)
Lorier kræver mere af deres plejer end andre fugle. På den ene side på grund af deres foder, og på den anden side på grund af hygiejnen. I naturen spiser lorier pollen fra blomsterne. I fangeskab er der svært at efterligne denne slags fødesøgning. Derfor giver vi vores foder i en flydende form. Vællingen kan være ret tyk, så der er en risiko for at noget vil bundfældes og resterne tørre ud. Det betyder at der er noget ekstra arbejde med at rengøre foderskålene. Lorier har også den vane at de sviner med deres mad. Fordi deres foder er flydende, så er deres afføring ligeså. Nogle arter formår at sprøjte det ud i alle retninger. Vægge og gulv vil blive beskidte og rengøring nødvendig.

2)
Lorier er specielle fugle som ikke bliver holdt i så store antal som mange andre fugle som f.eks. australske papegøjer. Derfor er de dyrere end disse arter, selv om prisen er faldet de seneste år på nogle arter. Mange mennesker glemmer at ikke kun fuglene koster penge men også bure og foder koster. Husk på at jo flere fugle du vil holde des mere plads og foder skal der bruges og dermed flere penge.

3)
Lorier er nogle smukke fugle, nogle arter har mange farver og de bruger meget tid på at lege.
Det betyder at de kan støje meget. Hvis du tror at araer og kakaduer kan skrige, så prøv at stå foran en voliere fuld af forskellige loriarter. Specielt om morgenen og om aftenen larmer de, måske mere end kakaduer og araer. Det gør de dog normalt kun i en kort tid. Det er derfor vigtigt at vide om naboerne kan leve med larmen. Det kan nogle gange hjælpe at invitere dem over for at se på fuglene. Måske kan deres skønhed fortrylle dem.

4)
Lorier er livlige og legesyge. For at give dem plads til det er det vigtigt med en stor voliere eller bur. For at yngle med dem behøver du ikke så stort et bur eller voliere. De bedste resultater er opnået i mindre volierer. Desuden er der en ulempe ved store volierer. Lorierne kan opnå store hastigheder. Specielt unger kan flyve sig selv ihjel hvis de flyver mod tråden.

5)
Hvis du ikke har megen plads, så er det nødvendigt at vælge hvilken art du vil holde. Normalt er det bedre at have flere par af en art. Prøv ikke på at holde mange fugle på et lille areal. Du vil hurtigt opdage at rengøringen er en straf fordi burene ikke er nemme at rengøre.

Del siden